Vend Hjem

Naturen som styrende princip

Jorden er ikke en byggegrund. Den er det, vi bygger med.

Seks hektar gammel campingplads. Landskabet bestemmer, hvor tingene kommer til at ligge. Biodiversitet og naturnær drift er med fra starten, for at hæve naturkvaliteten på stedet og bidrage til øens økosystemer.

Permakultur er for os tre ting, der hænger sammen: jorden skal have det bedre af, at vi er her. Menneskene også. Og det, der bliver til overs, deles.

Tre lag oven på hinanden: nederst vandet og den beskyttede natur, så veje og stier, øverst jordlodderne med træer.

Landbrug

Agersø er dyrket i tusind år. Læhegn, stendiger, frugtlunde og græsning er øens egen måde at holde jord, læ og vand på. Vi genbruger den.

Kystpåvirket natur

Salt, vind og sand. Overdrev på de tørre jorde, strandenge og vådområder på de lave. De arter, der trives her, har valgt stedet selv. Det er dem, vi planter.

Kulturbotanik

Fra middelalderen til 1700-tallet dyrkede øboerne lægeplanter og troldomsurter ved husene. Mange står stadig forvildet i hegn og grøfter. De er en del af øens egenart og kommer med.

Øens egenart er den røde tråd. Det, vi planter, skal blande sig med Agersøs nuværende landskaber - og hæve dem.

Fem landskabsprincipper

Devisen er, at menneskelige fællesskaber kan være lige så positive bidragydere til verdens økosystemer, som vi i dag er ødelæggende.

De fem principper er, hvordan vi vil vise det på seks hektar.

Gravemaskine former lavninger, der samler vand.

Naturlig terrænformation

Der genskabes naturlige terrænformer - lavninger, grøfter, små bakker - så arealet kobler sig på øens habitatforbindelser i stedet for at ligge som en flad plæne mellem dem.

Et træ tager vinden, og der er læ og vand bag det.

Godt mikroklima

Læ, skygge og vand, hvor mennesker, dyr og insekter har brug for det. Læhegn og lunde tager de stærke vestenvinde, binder jorden og holder på vandet ved skybrud.

Stendynge og grusvej, der er levested.

Naturlige anlæg

Veje, stier og de faste elementer skal indgå i landskabet og selv være habitat: makadam, der gror til i kanterne, stendiger til firben, insekthoteller, fugle- og flagermushuse.

Træ og urter med rødder i lokal jord.

Lokale naturtyper

Overdrev, eng, krat, hegn og vådområde som de findes på Agersø, med arter herfra. Formålet er at bevare og øge den lokale artsrigdom - og fortælle øens kulturhistorie gennem det, der gror.

Et menneske slår eng med le.

Naturnær drift

En langsigtet driftsstrategi, hvor naturpleje er en del af fællesskabet og af oplevelsen af stedet. Le-slåning, afbrænding, bekæmpelse af invasive arter og overvågning - gjort af dem, der er her.

Tre lag

Anlægget tænkes i tre lag oven på hinanden. Nederst vandet og den beskyttede natur, ovenpå veje og stier, øverst jordlodderne. Lagene er fleksible brikker, som kan flyttes, når forundersøgelserne viser, hvad jorden faktisk kan.

1 · VAND OG PADDER

Et anlagt vandhul på mindst 1.000 m² og en fold med græssende dyr af samme størrelse. Vandhullet er lagt ud som levested for øens nøglearter, klokkefrø og stor vandsalamander, og kobles til et netværk af mindre regnhuller, som håndterer regnvand lokalt og giver flere føde- og ynglesteder. Vi vil deltage i øens tælling og udsætning af padder.

2 · VEJE OG STIER

Brandvej, hovedvej og forbindelser ud i naturen anlægges i makadam: knust granit eller strandsten med grus og sand i mellemrummene, som med tiden gror til i græs og urter. Vejen bærer tunge køretøjer og forsvinder alligevel i landskabet. Forløbene er smalle og snoede som gaderne i Agersø by.

En jordlod som puslespilsbrik: træer, krat, eng og en sti gennem den.

3 · JORDLODDER

Arealet deles i mindre lodder som puslespilsbrikker. Hver brik rummer to til fire beplantningstyper og de faste landskabselementer: stendiger, insekthoteller, fuglehuse, hus til flagermus. Størrelse og form afgøres af praktiske, landskabelige og økologiske hensyn.

Padder og krybdyr, vandhullet er til

  • Klokkefrø · nøgleartBombina bombina
  • Stor vandsalamander · nøgleartTriturus cristatus
  • Grønbroget tudseBufotes viridis
  • Spidssnudet frøRana arvalis
  • StrandtudseEpidalea calamita
  • MarkfirbenLacerta agilis

Før vi graver

  • Klimaanalyse: nedbør, vind, sol og temperatur på netop den grund.
  • Landskabsanalyse: rum, sigtelinjer og terrænformationer.
  • Baselinerapport: hvilke arter er her nu. Så kan vi måle, om det blev bedre.
  • Jordbundsanalyse: hvad kan dyrkes hvor.

Anlægget ændrer sig efter det, undersøgelserne finder.

Seks beplantningstyper

Alle med arter fra øen. Træernes samlede kronedække må højst fylde 10 % af arealet - Agersø er et åbent landskab, og det skal det blive ved med at være.

Læhegn: to træer og en busk, vinden bøjer af over dem.

Læhegn

Gammel landbrugstradition: binder jorden, giver læ, suger store vandmængder. Lagt i små sektioner på udvalgte lodder bliver de spiselige, artsrige heller for mennesker, dyr og insekter.

  • SkovfyrPinus sylvestris
  • HægPrunus padus
  • HasselCorylus avellana
  • RønSorbus aucuparia
  • KrægePrunus domestica insititia
Bærkrat med en kurv bær og en solsort.

Bærkrat

Føde og levesteder. Hindbær, tjørn, hyld og brombær kan plukkes af dem, der er her. Den vilde kaprifolie dufter om aftenen og trækker natsværmere til.

  • HyldSambucus nigra
  • TjørnCrataegus laevigata
  • HindbærRubus idaeus
  • BrombærRubus fruticosus
  • Vild kaprifolieLonicera periclymenum
Et enkelt frugttræ med et egern ved roden.

Karaktertræ

Spiselige træer med nødder og frugt, plantet enkeltvis som reference til de gamle frugtlunde. Ét træ, der kan ses på afstand, ikke en plantage.

  • VinteregQuercus petraea
  • FuglekirsebærPrunus avium
  • ValnødJuglans regia
  • SkovæbleMalus sylvestris
  • BlommePrunus domestica
Overdrev med blomster og et stendige.

Overdrev og stendiger

Tørre, stenede jorde, som aldrig egnede sig til plov, blev til græsning. Her bliver de blomsterrige enge for insekter og bestøvere. Stendigerne er varmesteder for firben og reference til øens gamle haver.

  • DjævelsbidSuccisa pratensis
  • MerianOriganum vulgare
  • HjertegræsBriza media
  • TimianThymus serpyllum
  • SlangehovedEchium vulgare
Eng med et vandhul, en frø og guldsmede.

Eng og vådområder

Lavninger og grøfter, der samler regnvand og danner et netværk af små vådområder. Vandstanden følger regnen. Midlertidige yngle- og fødesteder for padder og vandinsekter.

  • DagpragtstjerneSilene dioica
  • MusevikkeVicia cracca
  • Hvid okseøjeLeucanthemum vulgare
  • EngnellikerodGeum rivale
  • TrævlekroneLychnis flos-cuculi
Fingerbøl, kamille og en kurv urter.

Reliktplanter

Øens forvildede lægeplanter og troldomsurter fra dengang, de hørte til husholdningen. Nektarrige, med form og farve. De får plads ved bygningerne, i hegn og i krat.

  • BulmeurtHyoscyamus niger
  • LægebaldrianValeriana officinalis
  • FingerbølDigitalis purpurea
  • HumleHumulus lupulus
  • LægestokroseAlthaea officinalis

Driftsåret

Naturplejen lægges ind i årets ophold, så den bliver noget, vi lærer og gør sammen, med fingrene i mulden.

  • Vinterbeskæring · kompost · stjernenætter
  • Forårsåning · udplantning · haletudser
  • Sommerlugning · vanding · invasive arter · bær
  • Efterårfrugt og nødder · le-slåning · afbrænding

Det, vi kan måles på

  • Baseline for arter og jord, før det første spadestik.
  • Vandhul og fold på mindst 1.000 m² hver.
  • Seks beplantningstyper med arter fra øen. Kronedække under 10 %.
  • Årlig optælling af padder, insekter og planter - lagt frem.
  • Driften gjort af dem, der bor og er her, som en del af opholdene.

Ejerformen henter inspiration hos Grobund og Andelsgaarde: jorden skal ikke kunne sælges ud under fællesskabet.

Vil du grave med

Byg-med-ugerne er også jord. Hegn, vandhul, stendiger og såning af enge er noget, man kan komme og være med til.

Skriv om byg-med-ugerne →

Udendørs opholdsplads med bålsted og bænke.

Gode links der kan redde vores planet →